Værd at vide

Ankenævnets sekretariat kan i et vist omfang rådgive forbrugere og virksomheder telefonisk eller ved brev eller e-mail, men på samme måde som i en retssag korresponderer ankenævnet ikke med en af sagens parter, uden at den anden part modtager kopi af alt materialet. Sekretariatet videresender således alle skriftlige henvendelser og bilag modtaget fra forbrugerne til den indklagede virksomhed og omvendt.

Sekretariatet har i henhold til § 15 i Vedtægter for Byggeriets Ankenævn til opgave at fremskaffe det nødvendige faktiske grundlag for ankenævnets senere afgørelse i sagen. Det er i langt de fleste sager af afgørende betydning at få begge parters synspunkter frem i den indledende fase af behandlingen af en klagesag. Baggrunden herfor er, at det hurtigst muligt skal afklares, om ankenævnet kan behandle sagen, eller om sagen er uegnet til ankenævnsbehandling. Det er ankenævnets sekretariat, der vurderer, om der eventuelt er så store aftalemæssige uenigheder at sagen kan være uegnet til behandling, men det er formanden, der på nævnets vegne kan træffe afgørelse om, hvorvidt en sag er egnet til behandling eller ikke. Sekretariatet har ikke kompetence til at træffe den slags afgørelser og forelægger derfor sagen for formanden.

Sekretariatet skal sikre, at alle oplysninger og al dokumentation foreligger i sagen, inden den forelægges nævnet. Når man indgiver en klagesag, er det vigtigt, at alt dokumenteres. Der skal vedlægges kopi af tilbud/overslag, kopi af eventuel ordrebekræftelse og tegningsmateriale, kopi af samtlige udstedte fakturaer og dokumentation for de betalte beløb i form af kontoudtog eller netbankkvitteringer.

Hvis en forbruger har fået et nedslag i prisen, f.eks. hvis et aftalt arbejde ikke er udført, og arbejdet er faktureret, skal der medsendes en kreditnota på beløbet, ellers må det påregnes, at beløbet vil blive betragtet som tilbageholdt. Ankenævnet udregner ud fra dokumentationen, hvor stor et økonomisk tilbagehold, der er tale om.

Når en klagesag modtages i sekretariatet for Byggeriets Ankenævn, oprettes sagen, og den indklagede virksomhed får tilsendt et svarskema, som virksomheden bliver opfordret til at udfylde og returnere. Som en del af svarskemaet skal virksomheden afkrydse, om den ønsker at foretage udbedring inden eventuel afholdelse af syn og skøn.

Hvis virksomheden ønsker at foretage udbedring, vil sagen blive sat i bero i 6 uger med henblik på dette. Hvis der efter endt udbedring forsat er mangler, fortsættes sagen med afholdelse af syn og skøn.

Til brug for ankenævnets behandling af sagen foreligger der oftest en skønserklæring, som efter besigtigelse er udarbejdet af en skønsmand, som ankenævnets sekretariat har udpeget.

Ankenævnets skønsmænd er oftest selvstændige og meget erfarne håndværksmestre, der har deltaget i kurser forud for deres virke som skønsmænd ved ankenævnet. Skønsmændenes opgave er ved besigtigelse at konstatere, om der er fejl og mangler ved arbejdet og/eller vurdere prisen i forhold til det arbejde, der er klaget over.

Skønsmændene foretager ikke huseftersyn og vurderer kun de mangler, forbrugerne har anført i klageskemaet. Der foretages sjældent destruktive indgreb, ligesom ankenævnet ikke lader statiske beregninger udarbejde i sagerne.

Hvis nævnet beslutter, at en sag skal fortsættes med destruktive indgreb, foretages dette ikke før forbrugeren er gjort bekendt med, at udgiften til udbedring af skade efter destruktivt indgreb som udgangspunkt skal betales af forbrugeren, hvis denne ikke får medhold i den del af klagen, som det destruktive indgreb angår.

Sagsbehandlingen er netop tilrettelagt, så en tvist mellem to parter kan løses så smidigt og hurtigt som muligt, men det betyder også at man ikke kan forvente en tilbundsgående byggeteknisk analyse af det byggeri, man ønsker at klage over. Konsekvensen er også, at ankenævnet ikke har mulighed for at besvare byggetekniske spørgsmål.

Nævnets arbejde er tilrettelagt med henblik på, at man som forbruger kan få behandlet sin sag på en let, smidig, billig og hurtig måde i forhold til en retssag eller en voldgiftssag. En af grundene til, at denne arbejdsform kan lade sig gøre, er, at de skønsmænd, der efter § 8 i ankenævnets vedtægter udpeges efter indstilling fra DI Byggeri, fortrinsvis er erfarne håndværksmestre fra DI Byggeri.

Skønsmændene gennemgår en uddannelse med henblik på at kunne fungere som skønsmænd i ankenævnet, og der finder løbende efteruddannelse sted. Skønsmændene påser i forbindelse med modtagelsen af en sag, at de ikke er inhabile. Da forbrugerne får medhold i omkring 75 % af alle realitetsbehandlede sager, har inhabilitet ikke været et særligt fokusområde i ankenævnets arbejde.

I sidste ende er det ankenævnet, der består af en dommer som formand, to forbrugerrepræsentanter og to fagdommere, der træffer afgørelse i sagerne, og skønsmandens vurdering er alene vejledende for ankenævnet.

Man kan kun indbringe en sag mod den direkte aftalepart. Det betyder f.eks., at en forbruger ikke kan klage over en bordpladeleverandør, som har leveret en bordplade til den køkkenforhandler, som forbrugeren har en aftale med. Det gælder også, selv om forbrugeren mener, at fejlen skyldes leverandøren og ikke køkkenforhandleren.

Sagen bliver behandlet i ankenævnet mellem de to direkte aftaleparter; i dette tilfælde forbrugeren og køkkenforhandleren. Det står køkkenforhandleren frit for at inddrage sin leverandør i sagen. Det samme gælder ved vinduesleverancer. Forbrugeren skal rette sin klage mod den håndværker, vinduerne er købt hos.

Ankenævnet fratager ikke en virksomhed udbedringsretten, medmindre der er helt ekstraordinære grunde til det. Det betyder, at man som forbruger kan gå ud fra, at den indklagede virksomhed vil få mulighed for at foretage den nødvendige udbedring, medmindre virksomheden er konkurs eller ophørt.

Ankenævnet påtager sig ikke at følge det udbedringsarbejde, som en virksomhed eventuelt foretager, men forbrugeren kan, hvis denne mener, at der fortsat resterer fejl og mangler efter endt udbedring, anmode ankenævnet om en vurdering af udbedringsarbejdet ved en genoptagelse af sagens behandling.

Forbrugeren er ikke som følge af en afgørelse fra ankenævnet afskåret fra at få sagen behandlet ved domstolene, men kan frit indbringe tvisten for domstolene. Forbrugeren er således ikke forpligtet til at efterleve en kendelse.

Den indklagede virksomhed er efter ankenævnets vedtægter heller ikke forpligtet til at efterleve en kendelse, men kan, jf. lov om forbrugerklager, inden 30 dage efter en kendelse er bekendtgjort meddele skriftligt at virksomheden ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.

Virksomheden kan være forpligtet til at efterleve en afgørelse fra ankenævnet via et medlemskab af f.eks. DI Byggeri, VinduesIndustrien, Gulvbranchen eller Køkken Garantiforeningen m.m.

Nævnets arbejde foregår på skriftligt grundlag. Der sker ikke parts- og vidneafhøringer i nævnsbehandlingen, og nævnet har alene de skrevne bilag som grundlag for afgørelser. Det betyder at en del sager afvises fra behandling ved ankenævnet, fordi formanden vurderer, at sagen ikke ville kunne afklares uden parts- og vidneafhøringer. Det gælder især de sager, hvor parterne ikke er enige i omfanget af aftalen eller om en mundtlig aftalt pris.

Når en sag er blevet afvist fra behandling har formanden kun taget stilling til om sagen var egnet til behandling. Formanden har ikke taget stilling til om klagen var berettiget eller ej. Parterne kan efter en afvisning frit søge sagen løst ved de almindelige domstole.