Hvem kan du klage over?

§ 1. Ankenævnet behandler klager over nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-¹, anlægsgartner- og jordarbejde (dog ikke klager vedrørende forurenet jord) samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer.

Stk. 2. Ankenævnet behandler ikke klager over byggerier af nye huse vedrørende det i stk. 1,  nævnte arbejde, hvis den samlede entreprisesum for hele byggeriet overstiger kr. 1.000.000,- inkl. moms²

Stk. 3. Indgår der i en hoved- eller totalentreprise omfattet af stk. 1 tillige arbejder af en anden karakter end de i stk. 1 nævnte, skal også klager over denne del af entreprisen behandles af nævnet, såfremt forbrugerens aftalepart er medlem af Dansk Byggeri, eller på anden vis tilsluttet nævnet.

Stk. 4. Klager kan indgives mod den, der efter retsplejelovens regler kan sagsøges ved dansk domstol om de af klagen omfattede spørgsmål. En klage kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet.

Stk. 5. Ankenævnet kan afvise klager, som på grund af deres vanskelige eller principielle juridiske karakter eller på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger eller af andre særlige grunde skønnes uegnet til behandling i Ankenævnet.

Stk. 6. Ankenævnet kan endvidere afvise at behandle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives medhold i klagen.

Stk. 7. Ankenævnet kan udover de i stk. 5 og 6 nævnte sager afvise klager som uegnet til behandling under forudsætning af, at:

1. den indklagede virksomhed ikke er tilsluttet nævnet og ikke skriftligt har accepteret sagens behandling, herunder at ville efterleve nævnets omkostningsafgørelse, jf. § 8, stk. 3 og 5, og
2. forbrugeren i særskilt erklæring har angivet at være indforstået med, at sagen afvises, såfremt forudsætningerne i nr. 1 er til stede³

Stk. 8. Aftaler, der bestemmer, at retstvister skal behandles ved voldgift eller andet særligt forum, er ikke til hinder for, at klager kan indbringes for Ankenævnet. Voldgiftskendelse er kun bindende, såfremt forbrugeren forinden kendelsens afsigelse er blevet orienteret om muligheden for ankenævnsbehandling. Så længe en sag behandles i Ankenævnet, kan klagesagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de af klagen omfattede spørgsmål.

Stk. 9. Nævnet kan afvise sager, hvis enten forbrugeren eller forbrugeren og den indklagede virksomhed i fællesskab mener, at der er tale om sort arbejde, eller at det i øvrigt er åbenlyst og let påviseligt, at der er tale om sort arbejde. Det sorte arbejde skal vedrøre det, der klages over, og ikke andre forhold, som ikke er omfattet af klagen.

¹ Ved gulvarbejder forstås lægning af tæpper, linoleum, vinyl (også vinylarbejder i vådrum), kork, gummi, trægulve og laminatgulve. Gulvarbejder omfatter også industrigulve af epoxy, acryl eller polyuretan samt gulve af cement- eller asfaltbaserede materialer. Gulvarbejder omfatter desuden afslibning af trægulve, som normalt afsluttes med en overfladebehandling, som kan være en lud-/sæbebehandling, oliebehandling, voksbehandling eller lakering.

² Ved et byggeri af nyt hus forstås, at byggeriet opføres på en hidtil ubebygget grund, eller efter at en eksisterende bygning er nedrevet til grunden. Ved entreprisesummen må som udgangspunkt forstås den samlede aftalte entreprisesum, men hvis klageren dokumenterer, at det fakturerede og betalte beløb – trods en entreprisesum på over kr. 1. mio. – er under kr. 1 mio., er det det betalte beløb, der er afgørende. Arbejder, der aftales i særskilt entreprise, og som ikke er en del af boligens bygningskrop og som ikke har umiddelbar forbindelse med boligens anvendelse – fx anlæg af have eller indkørsel, bygning af carport etc. – og som udføres i forlængelse af afleveringen af boligen, skal ikke anses som værende en del af nybyggeriet. Bestemmelsen finder anvendelse på alle arbejder, uanset om disse er aftalt før eller efter bestemmelsens ikrafttræden.

³ Det forudsættes, at forbrugeren har en retshjælpsforsikring.

§ 8. Samtidig med klagens indbringelse indbetales et klagegebyr på kr. 300,00, der tilbagebetales, hvis klagen afvises som uegnet til behandling, eller hvis forbrugeren ikke pålægges sagsomkostninger.

Stk. 3. Har det for klagens afgørelse i nævnet været nødvendigt at udpege en skønsmand til besigtigelse af arbejdet og til afgivelse af en sagkyndig erklæring, hvilket forinden udpegning forelægges forbrugeren, jf. § 10, stk. 2, træffer nævnet i afgørelsen beslutning om fordeling af omkostningerne hertil mellem parterne. De omkostninger, som nævnet pålægger forbrugeren, må ikke overstige kr. 3.000,00. inkl. moms⁴

---

⁴ Der er i vedtægternes § 8 stk. 3 og 5 givet nævnet hjemmel til at beslutte, at de indklagede virksomheder skal betale omkostninger, som er forbundet med behandlingen af den konkrete sag, herunder for udgifter til syn og skøn. Ved nærværende retningslinjer redegøres for Ankenævnets fordeling af omkostningerne til syn og skøn. Indledningsvis bemærkes at de gennemsnitlige omkostninger til syn og skøn ved Ankenævnet p.t. er ca. 8.000 kr.

Ankenævnet træffer i forbindelse med bedømmelsen af sagen beslutning om fordeling af omkostningerne til syn og skøn mellem parterne.

Ankenævnet kan jf. vedtægternes § 8, stk. 3 beslutte, at forbrugeren skal betale omkostninger for Ankenævnets udgifter til syn og skøn. Omkostningerne kan ikke overstige 3.000 kr. inkl. moms.

Beslutningen om eventuelt at pålægge forbrugeren omkostninger er nøje forbundet med en konkret vurdering af, i hvilket omfang, om overhovedet, forbrugeren kan anses for at have fået medhold. Denne vurdering beror således på en definition af selve begrebet ”medhold”, som forretningsudvalget skal fastlægge nærmere ved notat e.l.

Udgangspunktet er, at den indklagede virksomhed pålægges alle udgifter til syn og skøn såfremt forbrugeren får medhold i klagen. Ankenævnet vurderer i forbindelse med sagens behandling på nævnsmødet om der er tale om en sag, hvor forbrugeren kan siges i det væsentlige at have fået medhold. Under henvisning til konkrete omstændigheder, f.eks. når ingen af parterne kan siges i det væsentlige, at have fået medhold i sagen kan Ankenævnet vælge, at dele syns- og skønsomkostningerne mellem parterne, dog således, at forbrugeren aldrig betaler mere end 3.000 kr. jf. ovenfor.

Ovenstående retningslinjer afskærer ikke Ankenævnet fra i andre konkret begrundede tilfælde at foretage en anden fordeling. Begrundelsen skal dog tydeligt fremgå af afgørelsen.

Forliges sagen med sekretariatets og/eller skønsmandens mellemkomst og indgår omkostningerne til syn og skøn ikke i forliget vil nævnet, i forbindelse med, at forliget bliver forelagt nævnet, tage stilling til fordeling af skønsomkostningerne.
Udgangspunktet er ligesom ovenfor, at den indklagede virksomhed pålægges alle omkostningerne, hvis forbrugeren med forliget kan siges i det væsentlige at have fået medhold i sin klage.

Ved fordeling af omkostninger ved forlig kan der lægges vægt på om forliget har samme indhold som et eventuelt tidligere forligstilbud fra den indklagede virksomhed fremsat inden indbringelsen af klagen/afholdelse af syn og skøn.

Da en sag kan forliges på et grundlag, hvorpå der ikke kan træffes afgørelse, kan omkostningerne dog fordeles anderledes efter en konkret vurdering.
I sjældnere tilfælde kan Ankenævnet efter sagens behandling på nævnsmøde foreslå en forligsmæssig løsning af sagen. Samtidig vil nævnet med udgangspunkt i forslaget tage stilling til fordelingen af omkostningerne til syn og skøn. Udgangspunktet herfor vil være ovenstående principper samt en konkret
vurdering af sagen.

I enkelte sager kan nævnet, uanset at sagen afvises, beslutte at pålægge en af parterne omkostningerne til syn og skøn. I disse sager vil omkostningerne blive fastsat efter en helt konkret vurdering, idet der kan lægges vægt på, at den ene af sagens parter med sine (evt. urigtige/fortiede) oplysninger inden syn og skøn
har givet anledning til, at der afholdes syn og skøn forgæves.

Nævnet kan, udover omkostninger til syn- og skøn, pålægge indklagede virksomhed et sagsbehandlingsgebyr jf. §8, stk. 5. Beløbet må ikke overstige kr. 10.000. Retningslinjerne for pålæggelse af gebyret fastsættes i nævnets Forretningsorden og udgangspunktet er følgende fordelingsnøgle:

Virksomhed/afgørelse	Forbruger medhold	Forbruger delvist medhold	Forlig
Virksomhed, tilsluttet nævnet	6.000	4.500	1.500
Virksomhed, der ikke er tilsluttet nævnet	8.000	5.500	2.500

§ 1. Ankenævnet behandler klager over nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-1, anlægsgartner- og jordarbejde (dog ikke klager vedrørende forurenet jord) samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer.

Stk. 7. Ankenævnet kan udover de i stk. 5 og 6 nævnte sager afvise klager som uegnet til behandling under forudsætning af, at:

1. den indklagede virksomhed ikke er tilsluttet nævnet og ikke skriftligt har accepteret sagens behandling, herunder at ville efterleve nævnets omkostningsafgørelse, jf. § 8, stk. 3 og 5, og
2. forbrugeren i særskilt erklæring har angivet at være indforstået med, at sagen afvises, såfremt forudsætningerne i nr. 1 er til stede.3

---

¹ Ved gulvarbejder forstås lægning af tæpper, linoleum, vinyl (også vinylarbejder i vådrum), kork, gummi, trægulve og laminatgulve. Gulvarbejder omfatter også industrigulve af epoxy, acryl eller polyuretan samt gulve af cement- eller asfaltbaserede materialer. Gulvarbejder omfatter desuden afslibning af trægulve, som normalt afsluttes med en overfladebehandling, som kan være en lud-/sæbebehandling, oliebehandling, voksbehandling eller lakering.

³ Det forudsættes, at forbrugeren har en retshjælpsforsikring.