§ 8. Samtidig med klagens indbringelse indbetales et klagegebyr på kr. 300,00, der tilbagebetales, hvis klagen afvises som uegnet til behandling, eller hvis forbrugeren ikke pålægges sagsomkostninger.
Stk. 3. Har det for klagens afgørelse i nævnet været nødvendigt at udpege en skønsmand til besigtigelse af arbejdet og til afgivelse af en sagkyndig erklæring, hvilket forinden udpegning forelægges forbrugeren, jf. § 10, stk. 2, træffer nævnet i afgørelsen beslutning om fordeling af omkostningerne hertil mellem parterne. De omkostninger, som nævnet pålægger forbrugeren, må ikke overstige kr. 3.000,00. inkl. moms4
4 Der er i vedtægternes § 8 stk. 3 og 5 givet nævnet hjemmel til at beslutte, at de indklagede virksomheder skal betale omkostninger, som er forbundet med behandlingen af den konkrete sag, herunder for udgifter til syn og skøn. Ved nærværende retningslinjer redegøres for Ankenævnets fordeling af omkostningerne til syn og skøn. Indledningsvis bemærkes at de gennemsnitlige omkostninger til syn og skøn ved Ankenævnet p.t. er ca. 8.000 kr.
Ankenævnet træffer i forbindelse med bedømmelsen af sagen beslutning om fordeling af omkostningerne til syn og skøn mellem parterne.
Ankenævnet kan jf. vedtægternes § 8, stk. 3 beslutte, at forbrugeren skal betale omkostninger for Ankenævnets udgifter til syn og skøn. Omkostningerne kan ikke overstige 3.000 kr. inkl. moms.
Beslutningen om eventuelt at pålægge forbrugeren omkostninger er nøje forbundet med en konkret vurdering af, i hvilket omfang, om overhovedet, forbrugeren kan anses for at have fået medhold. Denne vurdering beror således på en definition af selve begrebet ”medhold”, som forretningsudvalget skal fastlægge nærmere ved notat e.l.
Udgangspunktet er, at den indklagede virksomhed pålægges alle udgifter til syn og skøn såfremt forbrugeren får medhold i klagen. Ankenævnet vurderer i forbindelse med sagens behandling på nævnsmødet om der er tale om en sag, hvor forbrugeren kan siges i det væsentlige at have fået medhold. Under henvisning til konkrete omstændigheder, f.eks. når ingen af parterne kan siges i det væsentlige, at have fået medhold i sagen kan Ankenævnet vælge, at dele syns- og skønsomkostningerne mellem parterne, dog således, at forbrugeren aldrig betaler mere end 3.000 kr. jf. ovenfor.
Ovenstående retningslinjer afskærer ikke Ankenævnet fra i andre konkret begrundede tilfælde at foretage en anden fordeling. Begrundelsen skal dog tydeligt fremgå af afgørelsen.
Forliges sagen med sekretariatets og/eller skønsmandens mellemkomst og indgår omkostningerne til syn og skøn ikke i forliget vil nævnet, i forbindelse med, at forliget bliver forelagt nævnet, tage stilling til fordeling af skønsomkostningerne.
Udgangspunktet er ligesom ovenfor, at den indklagede virksomhed pålægges alle omkostningerne, hvis forbrugeren med forliget kan siges i det væsentlige at have fået medhold i sin klage.
Ved fordeling af omkostninger ved forlig kan der lægges vægt på om forliget har samme indhold som et eventuelt tidligere forligstilbud fra den indklagede virksomhed fremsat inden indbringelsen af klagen/afholdelse af syn og skøn.
Da en sag kan forliges på et grundlag, hvorpå der ikke kan træffes afgørelse, kan omkostningerne dog fordeles anderledes efter en konkret vurdering.
I sjældnere tilfælde kan Ankenævnet efter sagens behandling på nævnsmøde foreslå en forligsmæssig løsning af sagen. Samtidig vil nævnet med udgangspunkt i forslaget tage stilling til fordelingen af omkostningerne til syn og skøn. Udgangspunktet herfor vil være ovenstående principper samt en konkret
vurdering af sagen.
I enkelte sager kan nævnet, uanset at sagen afvises, beslutte at pålægge en af parterne omkostningerne til syn og skøn. I disse sager vil omkostningerne blive fastsat efter en helt konkret vurdering, idet der kan lægges vægt på, at den ene af sagens parter med sine (evt. urigtige/fortiede) oplysninger inden syn og skøn
har givet anledning til, at der afholdes syn og skøn forgæves.
Nævnet kan, udover omkostninger til syn- og skøn, pålægge indklagede virksomhed et sagsbehandlingsgebyr jf. §8, stk. 5. Beløbet må ikke overstige kr. 10.000. Retningslinjerne for pålæggelse af gebyret fastsættes i nævnets Forretningsorden og udgangspunktet er følgende fordelingsnøgle:
| Virksomhed/afgørelse | Forbruger medhold | Forbruger delvist medhold |
Forlig
|
Virksomhed, tilsluttet
nævnet | 6.000 | 4.500 | 1.500 |
Virksomhed, der ikke er
tilsluttet nævnet | 8.000 | 5.500 | 2.500 |