Hvad kan du klage over?
Du kan klage over arbejdets kvalitet og/eller arbejdets pris
Du kan ikke klage, hvis den samlede entreprisesum for hele nybyggeriet overstiger 1.000.000,00 kr. inkl. moms, se § 1, stk. 2. Ved et byggeri af nyt hus forstås, at byggeriet opføres på en hidtil ubebygget grund, eller efter at en eksisterende bygning er nedrevet til grunden.
§ 1. Ankenævnet behandler klager over nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-1, anlægsgartner- og jordarbejde (dog ikke klager vedrørende forurenet jord) samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer.
Stk. 2. Ankenævnet behandler ikke klager over byggerier af nye huse vedrørende det i stk. 1, nævnte arbejde, hvis den samlede entreprisesum for hele byggeriet overstiger kr. 1.000.000,- inkl. moms2
Stk. 3. Indgår der i en hoved- eller totalentreprise omfattet af stk. 1 tillige arbejder af en anden karakter end de i stk. 1 nævnte, skal også klager over denne del af entreprisen behandles af nævnet, såfremt forbrugerens aftalepart er medlem af Dansk Byggeri, eller på anden vis tilsluttet nævnet.
Stk. 4. Klager kan indgives mod den, der efter retsplejelovens regler kan sagsøges ved dansk domstol om de af klagen omfattede spørgsmål. En klage kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet.
Stk. 5. Ankenævnet kan afvise klager, som på grund af deres vanskelige eller principielle juridiske karakter eller på grund af usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne oplysninger eller af andre særlige grunde skønnes uegnet til behandling i Ankenævnet.
Stk. 6. Ankenævnet kan endvidere afvise at behandle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives medhold i klagen.
Stk. 7. Ankenævnet kan udover de i stk. 5 og 6 nævnte sager afvise klager som uegnet til behandling under forudsætning af, at:
- den indklagede virksomhed ikke er tilsluttet nævnet og ikke skriftligt har accepteret sagens behandling, herunder at ville efterleve nævnets omkostningsafgørelse, jf. § 8, stk. 3 og 5, og
-
forbrugeren i særskilt erklæring har angivet at være indforstået med, at sagen afvises, såfremt forudsætningerne i nr. 1 er til stede3
Stk. 8. Aftaler, der bestemmer, at retstvister skal behandles ved voldgift eller andet særligt forum, er ikke til hinder for, at klager kan indbringes for Ankenævnet. Voldgiftskendelse er kun bindende, såfremt forbrugeren forinden kendelsens afsigelse er blevet orienteret om muligheden for ankenævnsbehandling. Så længe en sag behandles i Ankenævnet, kan klagesagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de af klagen omfattede spørgsmål.
Stk. 9. Nævnet kan afvise sager, hvis enten forbrugeren eller forbrugeren og den indklagede virksomhed i fællesskab mener, at der er tale om sort arbejde, eller at det i øvrigt er åbenlyst og let påviseligt, at der er tale om sort arbejde. Det sorte arbejde skal vedrøre det, der klages over, og ikke andre forhold, som ikke er omfattet af klagen.
1 Ved gulvarbejder forstås lægning af tæpper, linoleum, vinyl (også vinylarbejder i vådrum), kork, gummi, trægulve og laminatgulve. Gulvarbejder omfatter også industrigulve af epoxy, acryl eller polyuretan samt gulve af cement- eller asfaltbaserede materialer. Gulvarbejder omfatter desuden afslibning af trægulve, som normalt afsluttes med en overfladebehandling, som kan være en lud-/sæbebehandling, oliebehandling, voksbehandling eller lakering.
2 Ved et byggeri af nyt hus forstås, at byggeriet opføres på en hidtil ubebygget grund, eller efter at en eksisterende bygning er nedrevet til grunden. Ved entreprisesummen må som udgangspunkt forstås den samlede aftalte entreprisesum, men hvis klageren dokumenterer, at det fakturerede og betalte beløb – trods en entreprisesum på over kr. 1. mio. – er under kr. 1 mio., er det det betalte beløb, der er afgørende. Arbejder, der aftales i særskilt entreprise, og som ikke er en del af boligens bygningskrop og som ikke har umiddelbar forbindelse med boligens anvendelse – fx anlæg af have eller indkørsel, bygning af carport etc. – og som udføres i forlængelse af afleveringen af boligen, skal ikke anses som værende en del af nybyggeriet. Bestemmelsen finder anvendelse på alle arbejder, uanset om disse er aftalt før eller efter bestemmelsens ikrafttræden.
3 Det forudsættes, at forbrugeren har en retshjælpsforsikring.
§ 1. Ankenævnet behandler klager over nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv1-, anlægsgartner- og jordarbejde (dog ikke klager vedrørende forurenet jord) samt klager over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer.